|
INDEX
Sprachdienste für
Flensburg, Schleswig Holstein und Nordschleswig
|
Det danske sprog holder indtog på Flensborgs rådhus
Bypræsidenten og borgmesteren kæmper bravt for at mestre det danske
sprog
Da han holdt sin tale i anledning af årsmødet 2003 kom bypræsidenten Hans
Hermann Laturnus til at love, at nu skulle det blive alvor, nu ville
han til at lære at tale dansk. Flensborg Avis har ikke glemt
løfterne og forsker efter: Hvordan er det gået med det sommerlige
”nytårsfortsæt”? Bliver der virkelig en tale på dansk til
næste år? Men vi stikker næsen endnu dybere og søger også efter
svar på spørgsmål som: hvorfor er danskundervisningen på rådhuset
så sjov? Hvem er det, der indtil videre slår Laturnus med op til
flere næselængder? Og hvorfor lukkes kontordørene hermetisk i, når
der undervises på dansk? Desuden vil den ærede læser erfare, at den
ikke altid så kønne mudderdanske udtale i virkeligheden er et
resultat af danskernes lynhurtige forstand og mikromalistiske timing.
Præsident Hans Hermann Laturnus,
cand.mag. Gert J. Fode, Dr. Rainer Heinz
Dansk paa højt plan - i stuen
I rådhusets
øverste chefetager – som i virkeligheden befinder sig nede på
borgerplan – læres der flittigt dansk. Bypræsident Laturnus sidder
bag sit antike, blankpolerede skrivebord og stikker næsen i ”Dänisch
neu”, standardbogen for tyskere, der gerne vil lære dansk. Han har
travlt med at indhente ugens forsømte lektie. Klokken er snart to og
så kommer Gert Fode, dansklæreren. ”Indtil fornylig kunne jeg kun sige 2 ord på dansk” smiler
Laturnus. ”Hotdog og skål. Det vil sige, jeg har da prøvet at pløje
mig gennem artiklerne i ”Flensborg Avis”, men det er ikke spor
nemt. Bare det at tyde overskrifterne kan være en umulighed. Det gør
det jo heller ikke nemmere, at danskerne elsker ordspil og
dobbeltydigheder.”
I efterhånden cirka 3 måneder har manden i byens højeste embede
flittigt lært dansk så godt som hans tid nu tillader det.
„Fode gjorde det klart fra begyndelsen, at det ikke er gjort med at
snuppe en dansktime eller fire om måneden. Hvis man vil lære et nyt
sprog, hænger det hele på, hvor meget man selv hænger i til daglig.
Så nu prøver jeg at tale, læse og høre dansk så meget jeg kan.”
Hvorfor den virak i en alder af 63 år?
”Jeg synes det er enestående at opleve, hvor god danskerne er til
sprog. Næsten alle snakker perfekt engelsk, mange snakker glimrende
tysk. Da er det beskæmmende, hvor lidt vi tyskere har at byde på.
Derfor lovede jeg til årmødet 2003 at jeg ville lære dansk, så jeg
i det mindste kan sige et par danske sætninger næste gang.”
Ikke se gennem fingre
Det var
første skridt – at tage beslutningen og stå fast. Andet skridt var
at finde en passende undervisningsform hos en lærer, der forstod at
tage hensyn til den specielle problematik som bypolitikere og rådhusarbejdere
er underlagt.
”Men vi havde jo faktisk allerede en dansklærer i huset, for Rainer
Heinz begyndte jo på at lære dansk længe før mig. Heinz havde fået
kontakten til Fode gennem ”vhs” (Folkehøjskolen), der jo også
har til huse på rådhuset (www.fode-flensburg.de). Og det var en god
anbefaling. Jeg har gjort samme erfaring som viceborgmesteren, nemlig
at det kan lade sig gøre at arbejde i en venlig og kompetent atmosfære.
Herr Fode er jo ikke bare akademiker, han har boet 30 år i Danmark.
Og så er danskerne jo også lidt mere hyggelige og mindre stressede
end os tyskere. Det tror vi da i al fald.”
Laturnus ler: „Men jeg har da fået lært, at danskerne også har
stress, så siger de: jai ha’ traul (jeg har travlt)”.
For virkelig at lære sproget til trods for en fyldt kalender og det
stress, som jobbet med at være byens udhængeskilt nu engang fører
med sig, benytter Laturnus sig bl.a. af læse/lyttebøger.
”Hvadenten det er derhjemme, i flyvemaskinen eller i toget, så
tager jeg bogen frem, sætter de elektriske ørepropper i og lærer
dansk. Jeg kan godt lide at rejse med tog. De timer er mange gange den
eneste lejlighed jeg har for at finde dansksagerne frem. Problemet er
bare, at jeg kan sove stort set hvor- og nårsomhelst, men hvis jeg
falder i søvn i kupeen, flyver tiden og pludselig har jeg ikke fået
lavet min lektie.”
Men det er ikke gjort med togrejser og privatundervisning.
”Næste
station er et intensivkursus på Jaruplund Højskole. Der håber jeg
at få et ordentligt boost. Og til næste sommer vil jeg meget gerne
kunne forstå, hvad der bliver sagt ved sammenkomster med danske
kolleger og gæster – og helst også selv kunne sige nogle velvalgte
ord på dansk.”
Laturnus trækker lidt i det hvide Hemingway-skæg: ”Det ville selvfølgelig
være rigtig godt at kunne tale frit på dansk. Næste mål er så at
kunne holde bare en lille og helst forståelig tale på dansk, det
falder vel naturligt for repræsentanten for Tysklands nordligste by.
I sommeren 2005 er det min tur igen ved årsmødet og så vil
journalisterne, gæsterne og vennerne nok ikke se gennem fingre med,
hvis jeg ikke siger noget på dansk.”
Ach, den danske udtale
Som nævnt
er bypræsidenten ikke
den eneste kransekagefigur med danske ambitioner. Også borgmester dr.
Rainer Heinz har efterhånden i et godt stykke tid fået undervisning
hos Gert Fode. Hos Heinz er der større chancer for snart at kunne
slippe afsted med at holde en tale på dansk. Faktisk klarede han størstedelen
af nærværende interview på klingende flensburger-dansk.
”Da
jeg mødte dr. Heinz første gang, kunne han allerede læse og tildels
også forstå de vanskelige politiske artikler i Flensborg Avis”
siger Gert Fode. ”Og nu er han kommet så langt, at han ganske pænt
klarer en samtale om de fleste emner på dansk. Heinz er jo kendt for
at have en stærk vilje og en positiv indædthed. Det er godt for indlæringsprocessen.”
Undervisningen på rådhuset er skræddersyet og kontinuerlig. Men også
intensivkurserne på Jaruplund Højskole (Heinz har været med på 6
af dem) har skærpet borgmesterens øre for det danske muddersmål.
” Ach
ja, den danske udtale!“ stønner Heinz og fordrejer øjnene, men
undlader diplomatisk at udtale sig nærmere. ”Efterhånden forstår
jeg da alt, hvad der bliver sagt på (de danske) fraktionsmøderne og
hvad de danske gæster siger. Mit næste mål er selv at kunne tale
til møderne uden sved på panden og røde kinder. Vi arbejder hårdt
og målrettet hermed. Jeg har en tyrkertro på, at det nok skal gå.
Fode har en venlig og indlevende måde, så man mister angsten for at
lave fejl. Og iøvrigt forstår han at levere sproghistoriske og
kulturelle baggrunde til de danske ord og vendinger, jeg lærer. Han
aftvinger mig virkelig sympati og forståelse for dansk kultur og
humor.”
Apropos dansk humor. Eftertænksomt lader borgmester Rainer Heinz
fingrene løbe hen over sin skaldede isse. Med påtaget alvor siger
han: ”Fode har mange interessante par briller. Det gør også
undervisningen mere spændende, at man aldrig ved, hvilke af sine
sjove briller Fode har på næsen denne gang.”
Sjov og timing
Både
Laturnus og Heinz understreger, at de har det sjovt med dansk. Men
hvordan løjerne sådan rigtig foregår, vides ikke. Når der er
danskundervisning, bliver dørene hermetisk lukkede, så ikke engang
sekretærerne kan lytte med. Kun af og til kan man høre fjern latter
gennen sprækkerne. Mon de virkelig lærer noget? Hvad siger cand.
mag. Gert Fode om sine to elever?
”Jeg er meget tilfreds med deres arbejdsindsats. I begyndelsen var
jeg slet ikke sikker på om jeg ville tage jobbet. Byens vise fædre
har åh så travlt og det var til at forudse, at de snart ville falde
fra igen. Det kræver jo sin mand at lære dansk. Men jeg må sige,
det er gået godt. De er begge højt motiverede og prøver at finde
tid, hvor de kan – i hjemmet, i flyveren, i toget osv. Laturnus har
en naturlig fornemmelse for dansk sætningsrytme og ordenes betoning.
Det er ellers det vanskeligste for de fleste. Mange forveksler jo det
danske sprogs lynende og mikromale timing med mumleri. Og dr. Heinz
har den immense fordel, at han stort set altid opnår det han vil,
fordi han er så målrettet.”
Findes der konkurrence mellem bypræsident og borgmester? Nej, alle
tre er enige, afstanden er for stor.
”ENDNU!” griner Laturnus. Hans øjne lyner. Pludselig ligner han
en stor gavtyv. Det synes virkelig at være sjovt at lære dansk. Måske
bliver en stor del af rådhusets smittet med den ”danske virus”
engang?
Dr. Heinz siger: ”Jeg så faktisk helst at de, der har deres daglige
arbejde også med danske kunder og klienter skal – om ikke beherske
– så dog forstå det danske sprog så nogenlunde. Danskerne er så
gode til fremmedsprog. Det burde vi lære noget af!”
Artikel i Flensborg Avis
INDEX